Mads og Gaddafi

Så blev det satme mandag. Og når jeg bliver minister for et eller andet der har med ugedage at gøre, så gør jeg noget ved mandage. Lidt ligesom Gaddafi, der efter sigende besluttede sig for at omdøbe august måned til Hannibal – navnet på hans yngste søn. Jeg har ingen anekdote om hvorfor ændringen fandt sted. Jeg har heller ingen yngste søn. Så forslag til eventuelle navne til dagen modtages gerne.
Egentlig har jeg altid været modstander af det der med at forbande mandage. Det virker så let bare at skylde skylden på ens dårlige dag på kære stakkels mandag. Indtil i dag. Min medblogger – ikke medblotter – Katrine har tidligere udtryks sin irritation over mandage. Jeg må give hende ret. Langt om længe.
Jeg kom til at forstuve min fod i fredags, og jeg måtte stille cyklen et sted på Vesterbro for at tage en taxa til Bispebjerg skadestue. Et sted jeg ikke har været i lang tid. Det er flere uger siden. Hey der var saftevand! Med ingen kage. Det gør egentlig ikke så meget. Kage og jeg er ikke de bedste venner. Saftevand og jeg derimod. We go long back! Den venlige læge kunne fortælle at intet var brækket, og jeg kunne tage hjem med en hævet fod. Det jeg egentlig gerne vil frem til er, at jeg nu har måttet bruge min mandag eftermiddag på at finde min cykel. Og hvis der er noget jeg hader ved mandage, så er det gå på jagt efter ens cykel. Heldigvis var det på Vesterbro og ikke i Nordvest. Endnu mere hader jeg, at man ikke kan cykle hjem fordi ens fod er forstuvet.
Det betød endvidere, at jeg ikke kunne cykle i Netto efter mad. Så aftensmaden har i aften bestået af hvad der var i køleskabet; Kylling og rosenkål. Og hvem æder rosenkål ud over 80-årige gamle damer og Mads Kulmbak Hansen? Det ærlige svar er; Jeg ved det ganske enkelt ikke. Jeg kan huske at jeg stod i Superbrugsen for rigtig lang tid siden og tænkte ”hey, rosenkål.. Det er satme lang tid siden jeg har spist rosenkål.” Mere kan jeg ikke huske. Men hey… Jeg er blevet mæt. Og jeg glæder mig rent faktisk til buffeten på arbejde i morgen. Med mindre der serveres kylling med rosenkål. Så skal jeg være ærlig og sige, at jeg bliver en kende skuffet.
Med en træls mandag kan resten af ugen kun blive bedre. Jeg har planer om at gøre resten af denne dag så træls som overhovedet muligt, for derved at få den bedste start på resten af ugen. Jeg tænker at jeg nu går i gang med at vaske mit gulv til tonerne af Sys Bjerre. For derefter at kigge på mine kontoudtog og lytte til Det elektriske barometer, hvor et utal af teenagere krænger deres hjerter ud om overdoser af Paracetamol og kvædethe. Mens de bræger op om den der fyr i S-toget, som de aldrig fik talt med og nu har det åh-så-skidt-med-muligvis-aldrig-at-komme-i-kontakt-med-igen. Var det virkelig så svært at være teenager? Jeg klarede det fint med grimt hår, briller og genbrugstøj. Måske alle teenagere skulle prøve at vokse op i Hjørring.
”Kære Barometer. Min mandag er allerede blevet bedre. Jeg har givet mig selv lov til at skrive lige hvad jeg har lyst til om denne dag i ugen og teenagere. Der er noget nærmest meditativt over det. Hilsen Mads”
Fuck gulvvask og kontoudtog! Den står på Black Rebel Motorcycle Club, smøger og The Good The Bad fraaaaa nu af. Kendere af denne blog vil vide, at jeg ææælsker BRMC og TGTB. Det gør jeg fordi det holder 100!
Det er dem jeg skal til koncert med på lørdag. Og jeg glæder mig som en lille teenagepige der får sit første brev til Barometeret læst op på P3.