Poptøs

Altså. Katrine gav det ligesom væk i sit forrige indlæg. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg er en poptøs.

Det startede med Madonna. Ser I, min storebror var sådan en heavy metal-dude tilbage i firserne. Iron Maiden, Metallica og Megadeath(!) udgjorde – til mine forældres fortrydelse – soundtracket til vores tilværelse hjemme i lejligheden på Østerbro. Og jeg hørte, hvad min storebror hørte – jeg så jo op til ham som bare fanden. Men en dag kom han hjem med Madonnas Like A Prayer-album. Jeg ved ikke, hvad der fik ham til at købe den, måske var det på grund af den kontroversielle video, måske var det LP-coveret med damens bare maveskind – måske var det, fordi hende Anja fra klassen kunne lide Madonna, for hende var han åh-så forelsket i. (Det ved jeg, for det stod i hans dagbog. Som jeg læste. Natürlich.)

Like A Prayer er et FANtastisk popnummer. Det ved I godt – og det vidste jeg, fra det øjeblik jeg hørte det, siddende i skrædderstilling på gangen ude foran min brors værelse. (Jeg måtte aldrig komme ind. Måske på grund af det med dagbogen.)

Bevares, jeg har da også svælget i ulykkelige singer-songwritere, og jeg er faktisk stadig meget glad for Metallica. Men jeg er simpelt indrettet, og intet går i hjertet og i benene på mig som en god popsang. Med tekster, der betyder præcis det, der bliver sagt, og et beat, der ikke vil stoppe. Jeg elsker Robyn, og jeg føler med hende hvert sekund af Dancing On My Own og Be Mine. Medinas Kun for mig er den suveræne nummer 1 på min Top 25 Most Played-liste i iTunes. Og jeg har til dato været til fire Madonna-koncerter, og jeg kan love jer for, at jeg står der igen, næste gang hun tager på turné.

Hvis nu I havde glemt, præcis hvor fedt, det er – så får I lige verdens bedste popnummer. Syng med, og dans for fanden!

Dette indlæg blev udgivet i 80'erne, Det' alvor, Holder stadig, Jeg kom lige til at tænke på, Musik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Poptøs

  1. Don Miguel skriver:

    Skræmmende! – altså det med at din bror skriver dagbog.

  2. Grapefrugten skriver:

    Man skal aldrig skamme sig over, det man holder af (med mindre det er noget med børn og/eller højrefløjen). Personligt elsker jeg Guldkorn og fodbold, og det er sgu da mindst lige så åndssvagt som popmusik.

    Jeg vil dog mene, at der er lavet væsentlig interessant popmusik end Medina, men det er måske netop pointen, at det IKKE skal være interessant og ikke udfordre lytteren for meget? Hvilket selvfølgelig også er helt ok, det er vel også derfor, at mange hører radio eller ser Go’morgen Danmark.

    Nu kommer jeg aldrig uopfordret med musikanbefalinger, da det er noget af det mest arrogante, man kan foretage sig, men jeg kommer dog gerne med 5-7 bud på flot intelligent pop, hvis det er :-) .

  3. jakobo skriver:

    Kom og dans modferne paa loerdag, ik?

  4. Countess skriver:

    Ha, super fedt…ærligt og grineren, I love it!

  5. Astrid skriver:

    Selvfølgelig. Lover du, at vi må høre Medina?

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s