Det sociale netværk

Katrine og jeg så The Social Network i går – den nye film om fænomenet Facebook og manden Mark Zuckerberg. Mand er måske så meget sagt, da han igennem det meste af filmen blot er en collegeknægt, men bogstavrimet lå lige for.

Finchers Facebook-film er en forrygende fabel, skriver Politikens anmelder Kim Skotte – som tilsyneladende også er glad for bogstavrim. Og jøsses, den var da ikke dårlig. Ganske godt skruet sammen, egentlig, med masser af velsmurt dialog, god musik og ikke mindst Justin Timberlake som the Napster-man. Jeg var underholdt hele vejen igennem. Men jeg undrer mig også.

Hvis I har læst bare en enkelt anmeldelse af filmen, ved I, at det bestemt ikke er et flatterende billede, der bliver tegnet af Facebooks grundlægger. Faktisk bliver han, uden at jeg skal afsløre for meget, kaldt et røvhul i den første scene, og det fortsætter mere eller mindre filmen ud. Han er ikke et 100 % ucharmerende røvhul, han er ret sjov og helt sikkert ualmindeligt klog. Men et røvhul. Som stjæler andres idéer, kalder piger grimme ting på internettet og snyder sin bedste ven for mange millioner dollars. What an ass, er budskabet tilsyneladende, og filmens historie bygger på en fascination af, hvordan denne sociale retardo kan have opfundet det mest sociale af alle sociale netværk.

Jeg forstår det altså ikke. Altså pointen. Hvorfor er det lige den historie, de har valgt at fortælle?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker Facebook. Jeg ville få det intravenøst, hvis jeg kunne. Og jeg synes, at det er sindssygt interessant, hvilken betydning det har fået, hvordan man genetablerer kontakten med gamle klassekammerater, stalker ekskærester og finder et publikum for hver eneste lille tankebøvs igennem sin statusopdatering. Men det spiller ingen rolle i filmen. Selve Facebook bliver kun omtalt som en forretning og som noget, der giver Zuckerberg den popularitet, han åbenbart er helt desperat efter. Filmen hedder The Social Network, men det er ikke det, den handler om. Det undrer mig. For det første.

For det andet køber jeg ikke den med, at en fyr med så jammerlige social skills kan bygge et system, som i den grad hjælper folk til at være sociale. Det kræver vel en vis forståelse for – ja, socialitet. Fremstillingen af Mark Zuckerberg som et asocialt røvhul giver ikke mening for mig. Det er utroværdigt.

For det tredje er det tarveligt.

Så jeg ved ikke, hvad jeg skal mene. På den ene side er det på alle mulige parametre en god film, men på den anden side kunne den have været så meget bedre, mere interessant og mere troværdig. Hvor ærgerligt.